Koncertklub

Koncertklubben er et tilbud om at komme ud og høre koncerter, som du måske ikke selv ville have gået til. Ambitionen er at finde koncerter, som byder på tårnhøjt musikalsk niveau især indenfor den klassiske genre og jazz-genren. 

Koncertklubben er en af Brændkjærkirkens aktivitetstilbud, hvor du har mulighed for at tage ud og høre nogle koncerter sammen med andre koncertinteresserede – koncerter I en genre og stil, som du måske ikke selv ville have været opmærksom på eller have kommet til ellers?!

Koncertklubben er en af organist Kåre Brønseruds idéer. Idéen hænger lidt sammen med et andet faktum: at vi I Brændkjærkirken, ulig mange andre folkekirker, ikke arrangerer særskilte koncerter I kirkeligt regi. Der finder visse andre koncerter sted I kirken, men det er ikke kirken selv, der er arrangører af disse. Hvor gode og attraktive disse gæstekoncerter end er, så havde og har undertegnede en lyst til at udbyde muligheden for at høre musik I en anden genre og stil end den gæstekoncerterne typisk er i. Og hvorfor så ikke udnytte, at der findes masser af koncertarrangører derude, der gør det hårde benarbejde at arrangere koncerter – lige til at tage ud og høre. Og det er så det, vi I koncertklubben gør sammen. Samtidig kommer vi ud og ser forskellige kirker og koncertsteder, og genre- og kvalitetsmæssigt lader vi os gang på gang overraske.

Er du interesseret I at høre anderledes koncerter, så kig I Brændkjærkirkens kirkeblad, hvor koncerterne annonceres med tid og sted. Kontakt gerne Kåre for yderligere oplysninger – se under Kontakt på denne hjemmeside. N.B. Visse af koncerterne koster penge – billetafgiften står deltagerne selv for.

Koncertklubben er et tiltag igangsat af organist Kåre Brønserud, hvor musikinteresserede mødes med hinanden og hører stemningsfulde koncerter og musikarrangementer sammen - sommetider også ude af byen. Vi er kort sagt et koncertfællesskab. Vi tager gerne et glas vin sammen efter koncerterne.

Har du lyst til at tage med os til næste arrangement, så ring eller skriv til Kåre på mail kaare@braendkjaerkirken.dk eller tlf. 51949590.

Vi vil gerne have flere med!

 

Torsdag d. 9. maj kl. 19.30 finder et interessant musikforedrag sted på Nicolai Scene i Kolding. Det er korleder for Danmarks Radios pigekor Philip Faber, der kommer og fortæller om sit arbejde med musikken og hvad det er, der har drevet ham så vidt. Foredraget, der har samme navn, som en kendt julesalme: Hjerte løft din glædes vinger, vil uden tvivl også indeholde momenter, hvor Philip vil demonstrere hvordan sang kan formidles til alle mennesker uanset kundskaber

Billetter til foredraget koster kr. 125,- for voksne og kr. 75,- for pensionister og købes via Nicolai scenes hjemmeside nicolai.kolding.dk/Koncerter/philip-faber

Skynd dig at købe billet – de bliver gerne udsolgt. Kontakt Kåre på 51949590, hvis du har problemer.