Begravelse - bisættelse

 En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.

Før begravelsen/bisættelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer.

I samtalen kan præsten og tilbyde støtte og sjælesorg.

Ønskes begravelse/bisættelse ved en af sognets præster, kontaktes præsten eller kirkekontoret. 
Vi gør opmærksom på, at alle medlemmer af Folkekiken har ret til at blive begravet/bisat fra deres sognekirke samt, at der skal være jordpåkastelse ved en præst.

Anmodning om begravelse/bisættelse findes på www.borger.dk Sendes af nærmeste pårørende eller via en bedemand.

Det skal du huske

I dagene efter et dødsfald skal de pårørende tage stilling til mange spørgsmål og ordne en række praktiske forhold. Her får du en kort oversigt over de vigtigste.

Bedemand

De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg, om de vil have hjælp af en bedemand. Man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes. 

Da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage, oplever de fleste dog, at det er godt at få hjælp til det praktiske. En bedemand kan hjælpe med mange af de følgende ting, som skal ordnes efter et dødsfald.

Anmeld dødsfald - dødsattest

Efter et dødsfald skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i. 

Begravelse eller bisættelse

Bedemanden eller de pårørende skal anmode om begravelse eller bisættelse. Hvis du vil overlade det til bedemanden at sende anmodningen, skal du først udfylde og udlevere en fuldmagt til bedemanden. Fuldmagten kan du finde på borger.dk.

Hvis de pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har de pligt til at følge dem. Det gælder fx ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Hvis pårørende selv vil anmode om ligbrænding eller begravelse gøres det med NemID på borger.dk. 

Når anmodningen er afleveret, er det begravelsesmyndigheden, der afgør, om begravelsen kan gennemføres som ønsket på anmodningen. Kan den det, får du afgørelsen tilsendt til din e-boks og begravelsesmyndigheden underretter Skifteretten om dødsfaldet

Begravelse eller bisættelse kan først ske, når afgørelsen fra begravelsesmyndigheden er afleveret til kirkegården eller krematoriet.

  

Ikke medlem

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Det er de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man eventuelt tale med bedemanden om det praktiske arrangement.

Gravsted

De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og 'de ukendtes' som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården.

Man kan også få dispensation til at blive bisat et andet sted end kirkegården eller få sin aske spredt over åbent vand.