Du er her: 

Dåb

Det er fantastisk og nærmest ubeskriveligt, at stå med sit nyfødte barn i sine hænder og tænker, at ethvert lille menneske er skabt i Guds billede, og skabt til et liv fyldt med muligheder. Livet får vi som en gave - Gud puster livsånde i os. Glæde, uforståelighed, men også taknemmelighed kan fylde os

Dåben giver os et sted, hvor vi takker Gud for vores barn, og vi beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse. Barnet får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner og bliver medlem af kirken.

Ved dåben lyder ordene fra Gud til barnet: ”Se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende”. Og dette løfte kan ingen og intet tage det løfte fra barnet.

Gud glemmer aldrig sit barn. Men for barnet er det vigtigt, at der er nogle voksne, der husker dåben og kan fortælle om den. Derfor er det både forældrenes og faddernes opgave at være vidne på, at barnet er døbt. Det er derfor en tillidserklæring at blive valgt til fadder.

Sammen med forældrene er det faddernes opgave at give barnet tryghed, kærlighed og varme, og også den tryghed, kærlighed og varme der ligger i at vide, at det er Guds barn. Barnet skal derfor op gennem dets opvækst fra forældre og faddere høre fortællingen om dengang det blev døbt og Guds JA lød til dem ved døbefonden. De skal løbende høre fortællingen om, hvad det betyder at være døbt og mindes om at livet er en gave, hvor Gud har pustet livsånde i os.

 

Se mere: www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab