Velkommen til:

FÆLLES SKÆRTORSDAGSMÅLTID – hver for sig

 

Kære alle

På torsdag skulle vi, traditionen tro, have spist påskemåltid sammen i Brændkjærkirken.

Skærtorsdag er optakten til påsken og den dag, hvor Jesus spiste sit sidste måltid med disciplene. Det måltid, der senere blev til nadver ved gudstjenesten. Dette måltid plejer vi at mindes skærtorsdag ved at spise sammen i kirken. Et påskemåltid fuld af symboler helt tilbage fra jødernes påskemåltid og fra hundrede af års påskemåltider med fokus på fællesskab og håb. I år kan vi desværre ikke mødes i kirken, som vi plejer. Men det behøver jo ikke at forhindre os i at spise sammen – hver for sig.

Hvis vi nu alle planlægger at spise påskemåltid sammen – hver for sig - Skærtorsdag kl. 18 -  kan vi sidde i hvert vores hjem med visheden om det store påskemåltidsfællesskab med andre kristne – i Brændkjærkirken, i Danmark, i verden og igennem historien.

Jeg håber, at rigtig mange vil være med til at spise dette fællesskabsmåltid sammen.

Maden

Rent praktisk, kan man vælge frit hvad man vil spise, men hvis nogen har lyst, kan man jo lave det store påskemåltid derhjemme. Påskemåltidet i Brændkjærkirken plejer at bestå af tårebrød, bitre urter, lammekølle, opstandelsessalat og dyppelse.

Hvis man ikke har mod på det, kan man vælge at købe en lammesteg klargjort til grillen til 50,- kr og færdig fetacreme til 29,- kr fra Becks (Agtrupvej, Kolding). Man kan også vælge at bestille den nemme fra Becks: Dagens Ret med lam til 79,- kr. Dette er ikke et decideret påskemåltid, men dog lam.

Ring (gerne dagen før) til BECK Menu & Event, Agtrupvej 190, 6000 Kolding og bestil på tlf: 6464 8484.

Det vigtigste er i år dog ikke, hvad vi spiser, men at vi spiser sammen – hver for sig J

 

Symbolikken i påskemåltidet i Brændkjærkirken

Påskemåltidet er et fællesskabsmåltid, der har fokus på påskens budskab om at lyset vinder over mørket og at Guds kærlighed overvinder alt.

Tårebrød (usyret brød)

Bibelen kalder usyret brød for trængselsbrød, som symbol på israelitternes trængsler i Egypten. Brødet har også smag af glædestårer, som israelitterne havde, da de blev udfriet af deres fangenskab i Egypten. Brødet er tillige et billede på Kristus, på hans legeme og på hans liv, som han rækker til os. Og dette liv er et opstandelsesliv, hvor alt gammelt bliver nyt.

Bitre urter (bitter rød salat (radicchio salat), revet peberrod, radiser og vand tilsat groft havsalt)

Det kan give en bitter smag i munden, når indfrielse af ens forventninger tager tid. Det var virkeligheden for israelitterne, da de vandrede i den golde ørken og håbede på en ny tilværelse, som et folk i deres eget land. Bitterheden i urterne skal også minde os om, at vi i livet kan møde bitterhed og trængsel som israelitterne. Påskemorgens opstandelsesbudskab lyder til os, at selv i trængslen er Gud hos os. Han vil ikke lade sine menneskebørn vandre alene.

Udbenet lammekølle fyldt med sødme og judasører

Skærtorsdag spiste Jesus det traditionelle jødiske påskemåltid sammen med sine disciple for sidste gang, for samme aften forrådte Judas ham. Påskemåltidet som Jesus spiste efter jødisk skik bestod af lammesteg, bitter salat, usyret brød, svampe og en sauce, som man kunne dyppe brødet i, og der blev serveret vin til. Hver gang der er nadver i kirken, gentages dette måltid, hvor Jesus delte brød og vin ud til disciplene og bad dem på den måde at mindes ham. I nadveren er Jesus os lige så nær som det brød vi spiser og den vin vi drikker, og han rækker os sin kærlighed.

Opstandelsessalat       

I opstandelsessalaten er der bygkorn. Korn lægges i jorden, og spirerne kommer op og giver mange fold. De livgivende korn er smukke, når de vendes med agurk, persille og basilikum.

Dyppelse

Der er smag af Helligånd, når den græske yoghurt blandes med gedeost og basilikum.

 

Ritualet

Begynd måltidet kl. 18 med dette ritual.

1.     Læs først symbolikken højt for påskemåltidet (også selvom i spiser noget andet J)

2.     Syng dernæst (frimodigt med de stemmer I nu harJ) v. 9 af Hil dig frelser og forsoner (Den danske Salmebog nr. 192)

”Ja, jeg tror på korsets gåde,

gør det, Frelser, af din nåde.

Stå mig bi, når fjenden frister!

Ræk mig hånd, når øjet brister!

Sig: vi går til Paradis!”

DDS: 192 v. 9

3.     Slut af med at bede denne bordbøn – lad evt. den ældste læse bønnen

Vores Far i himlen,

tak for det liv du giver os,

for alle gode gaver til sind og krop.

Hjælp os til at leve hver dag i tillid til din kærlighed og omsorg.

Åbn vores sanser og væk vores tanker

så vi overgiver os til din og hinandens kærlighed.

Helligånd, gør alting levende, væk vores sjæl

så vi ser livets gode gaver, vi har fået:

Solens varme, maden på bordet, familie og venner, stedet hvor vi bor.

Velsign dette fælles skærtorsdagsmåltid, som vi nu spiser sammen - hver for sig!

I Faderrens, Sønnens og Helligåndens navn – Amen!

 

Nyd nu påskemåltidet i bevidsthed om det store påskemåltidsfællesskab, som alle spiser samtidig med jer – hver for sig.

Efter måltidet kan I se sognepræst Ole Pihls skærtorsdagsrefleksion på Brændkjærkirkens hjemmeside, link: www.brændkjærkirken.dk

 

Fællesskabet

Hvis I har mod og lyst til det, er I meget velkomne til at sende et billede eller en lille video ind af jer og jeres påskemåltid til Facebookbegivenheden ”Fælles Skærtorsdagsmåltid – hver for sig – Brændkjærkirken 2020” der kan findes ved at søge på Facebook. Send også gerne en hilsen med om, hvad der giver jer lys eller håb i denne corona tid.

I er også velkomne til at maile jeres billeder til Ole Pihl på op@km.dk eller sende dem på mobil: 20651653. Så vil jeg sørge for at sætte det på Facebook begivenheden og hænge dem i håbsvinduet i kirken - så vi alle kan se, hvordan vi fejrer påskemåltid sammen – hver for sig.

 

De bedste hilsner fra Brændkjærkirken                                 

Ole Pihl, sognepræst