Kære alle

Det er tid til endnu en hilsen fra kirketjeneren og endnu et billede fra min vindueskarm. Den 4. maj tændte vi også lys i vindueskarmen. Til specielle lejligheder stiller jeg altid mine tre børns dåbslys frem. Min mand David er englænder, og vores ældste søn Lucas blev født i England i 2003, før vi emigrerede til New Zealand. Her blev jeg gravid med Thomas, som blev født på Haderslev sygehus i 2005. Året efter flyttede vi permanent tilbage til Danmark, og i 2009 kom Emily til verden på Kolding Sygehus.

Men selv om børnene er født forskellige steder, så er de alle blevet døbt i samme kirke, nemlig min barndomskirke i Hjerndrup, der er en lille landsby ca. 5 km fra Christiansfeld. Her er jeg også døbt. Under gudstjenesten tændes et lys for dåbsbarnet, og lysestagen bliver efterfølgende givet af kirken som gave.

De tre trælysestager betyder derfor meget for mig. De forskellige datoer for børnenes dåb har jeg skrevet under foden af lysestagen, og når tiden kommer, hvor børnene en efter en begynder at flyve fra reden, får de lysestagen med som et kært og vigtigt minde.

I Brændkjærkirken kan dåbsfamilierne glæde sig over de smukke dåbsklude, som frivillige fra menigheden har brugt tid på at strikke, så det døbte barn kan få et varigt minde med hjem. Hver eneste gang, jeg finder en dåbsklud frem og lægger den klar på døbefonten, kan jeg fornemme den kærlighed og omhu, der er blevet lagt i strikkearbejdet. Det gør mig altid glad. Tusind tak for det

I ønskes alle en god weekend.

Kh Anne

2/5:


Gi´ os lyset tilbag´

Jeg vil gerne række en lille gave til jer – nemlig sangen: Gi´ os lyset tilbage!

Det er for mig en helt særlig sang. Den handler om det vi erfarer og mærker, at vi mangler i coronaisolationen, nemlig – fællesskab og liv, lys og håb!

Fællesskab, liv, lys og håb er ikke let at give til hinanden, når vi er isoleret fra hinanden. Men vi oplever, at vi har brug for hinanden. Vi oplever, hvor vigtigt der er at livet, lyset og håber rækkes til os fra andre - fra familie, som vi ikke er sammen med lige nu - fra venner som vi er adskilt fra -fra den gode kollega og ved kaffehygge med en god samtale på cafeen. 

Genåbningen af Danmark er på vej – men hvad åbner vi til? Hvad er det for et Danmark vi genåbner. For det er ikke kun som før. For vi kommer alle ud af væres døre med en erfaring af, at vi ikke kan kontrollere alt, ikke kan styre og planlægge alt og at vi også er skrøbelige mennesker. Derfor får vi endnu mere brug for at rykke sammen – endnu mere brug for fællesskabets livgivende varme. 

Husk – når du går ud af din dør – husk da – at lykken altid er et fælles projekt! Det er og vil altid være en fælles-disciplin at række lykken til hinanden, for vi står hele tiden med andres lykke i vores hænder. Vær varsom og kærlig i denne opgave!

Og en lille afsluttende refleksion om fællesskab, jeg tænker - fællesskab er jo ikke bare noget der er, nej – det er noget der skabes og fødes – ja – fællesskab fødes når ”jeg” bli´r til ”os”! Når vi opdager det, når vi gør det, når vi tør det, så vil solen varme os på ny og bringe liv og håb, lys og lykke! 

De bedste håbstanker og solskinssmil fra 

Ole Pihl, 

Sognepræst i Brændkjærkirken, Kolding

27. april: Hilsen fra Kirketjeneren

Kære Menighed

Jeg må sige - det er svært at blive ved med at finde billeder, som jeg
kan klippe sammen til en video. Jeg har ellers fået en del positive
tilbagemeldinger på dem, men jeg vælger nu at prøve en anden strategi

Jeg inviterer til kaffe på kirkens parkeringsplads på torsdag d. 30/4
fra 10.00 - 13.00 - med god afstand selvfølgelig.
Der forefindes alt i udstyr såsom: Håndsprit, mundbind, visir m.m

Luftkram fra Kirketjener Bryan

20.04.20 Nå. Det var så den påske. Eller hvad?

Sådan kan vi måske godt tænke. Men heldigvis er svaret nej! Vi er jo først lige begyndt. Nu er det for alvor påsketid, en skøn tid på kirkeåret, strækkende sig over alle ugerne, indtil det bliver pinse. Det er en vandring gennem stærke tekster og salmer, men mest af alt er det jo en vandring med den opstandne lige ved siden af os. Tænk engang?!

 

På sin vis er påsketiden delt op på midten af Bededag. I den første halvdel vælter vi os i opstandelsens lys – i den anden halvdel, hvor vi nærmer os pinsen, kommer tanken om Helligånden langsomt til at fylde mere og mere.

 

Men lige nu: Lad os bogstaveligt talt bade os i opstandelsens lys, ikke mindst i disse dage, hvor solen er så rar at skinne på os.  

Her er min egen frie gendigtning (med store ligtorne på versefødderne) af det første vers af en gammel svend, nemlig nr. 224 i salmebogen.

 

Vågn op, min sjæl, det er morgen!

Lad søvnen, sorgen og angsten forsvinde,

forflyt alle dine klager på ubestemt tid,

for nu er der nyt helt ude fra kanten af livet!

Åh, dejlige påskemorgen, med dit stærke lys,

nu begynder alting   

 

Med kærlig hilsen fra

Maja

Dagens hilsen fra Bryan 18.04.20

I anledning af dronningens fødselsdag......!

16.04.20
KLIK PÅ BILLEDET FOR VIDEO
I anledning af dronningens fødselsdag......!
.....passér start og indkassér.... Nej, ikke i dag.
I dag fejrer dronningen sin 80 års fødselsdag og hvor ville kirken være, hvis den ikke skulle markere det? I dag er det mig, Kåre, der står for dagens hilsen, og jeg vil markere dagen ved at sende et festligt videoindslag fra påsken. Jeg er sikker på, at 'Som forårssolen morgenrød' er dronningens yndlingssalme.

15.04.20 Så oprandt dagen....

...hvor mange skoler var klar til at modtage forventningsfulde børn fra de små klasser, efter flere uger med hjemmeundervisning.

Selv skulle jeg aflevere mine to drenge ved deres skole. Flaget var hejst og skoleinspektøren stod parat til at modtage børnene og fortælle dem, hvor de skulle gå ind.

Der var smil på alle læber, både hos børn og voksne. Det var så rart at se. Da jeg hentede drengene om eftermiddagen havde de selvfølgelig meget at berette om de mange nye retningslinjer. Alle de gange de skulle vaske hænder, og det at de kun måtte lege på særligt tildelte legeområder udenfor. Der var dog ingen tvivl om, at glæden ved at have været sammen med kammeraterne igen var større end alt det andet. Der var heller ingen sure miner over at skulle af sted i dag igen, på Dronningens fødselsdag.

Med kærlig hilsen Iben, sognepræst

14.04.20 Tænd et lys

Hver aften tænder jeg lyset i mit vindue. Det har jeg gjort, siden landet lukkede ned den 11. marts, og det vil jeg fortsætte med. Det giver en god ro at have den lille rutine. At sende håb og god energi ud i verden, hver gang jeg stryger tændstikken. Og selvfølgelig sender jeg også en tanke til alle jer i kirken, når jeg tænder lyset. Håber for jer alle, at påsken var god, selv om den var meget anderledes i år. Med håbet om, at vi snart ses igen, de kærligste hilsner fra Anne

11.04.20 Du som åbner bøgehækkens blade

Èn af de første dage efter at vi havde lanceret ideen med en håbscollage, tog jeg en grensaks med i lommen, da jeg gik hen for at passe kontorets åbningstid.

På vej gennem Sigbritsparken fandt jeg et par lange bøgegrene, der stak op af bøgehækken.

Det var et par grene, som gartneren tilsyneladende ikke havde fået med, da han klippede hækken sidste år, så jeg tænkte, at det ikke gjorde noget, at jeg gik på rov.

Fremme i kirken satte jeg grenene i vand og forsynede dem med en udskrift af den smukke salme: ”Du som gi’r os liv og gør os glade” og satte dem ind til de andre indslag om håb, som vi har modtaget. Og så gik jeg ellers her og ventede.

Forleden dag opdagede jeg så pludselig, at nu var de grønne blade på vej. Der gik et sug af glæde gennem mig, for det er hvert år fantastisk at se, hvordan de tilsyneladende døde og visne grene pludselig kommer til live og bliver til de allerskønneste fine lysegrønne blade. Det er ganske enkelt et mirakel. På denne tid af året, er der rigtig mange af den slags små undere at glæde sig over.

Salmen taler også om kolde spekulanter og om en hverdag uden tid til børn og gamle tanter. Jeg tænker, at det vi oplever lige nu, hvor hverdagen er så meget anderledes end normalt, kan medvirke til, at vi får øjnene op for alle de små undere, der er lige for næsen af os og for værdien af nærværet med andre mennesker. Om få uger er bøgeskovene sprunget ud. Det vil jeg glæde mig til.

Glædeligt forår.

Jytte

07.04.20 Håb og glæde

Håb og glæde II

 

Brændkjærkirken er et godt sted at være

I forlængelse af min gode kollega Bryans fine videohilsen i går, vil jeg sende en dagens hilsen fra Fynslund, tæt ved Jordrup, hvor solen skinner fra en blå himmel og fuglene synger muntert.

Ligesom Bryan vil jeg bruge overskriften  – håb og glæde.

Faktisk vil jeg fremhæve ordet håb på engelsk – HOPE – som ofte er blevet en forkortelse for mottoet  Help One Person Everyday (hjælp en person hver dag). Det er for mig et værdifuldt og livsbekræftende motto. Et motto, jeg ofte tænker på og bliver mødt af, når jeg befinder mig i Brændkjærkirken. Det giver håb og glæde at mærke hjælpsomheden, hver eneste gang jeg befinder mig i kirken. Hjælpen er altid nær. Fra kolleger, menighed eller frivillige. Vi løfter i flok, hjælper hvor vi kan og skaber i processen håb og glæde. Som de sidste par år, hvor jeg har nydt at deltage i Skærtorsdagsgudstjenesten og -måltid. Det har været dybt rørende at opleve, hvordan et så stort og fint arrangement kan stables på benene med fælles hjælp. Og jeg glæder mig allerede til at opleve det igen næste år.

Indtil vi ses igen, vil jeg sende jer alle en stor og varm hilsen med ønsket om en glædelig påske.

Kh Anne

06.04.20 Håb og glæde

04.04.20 Velkommen

Der er meget, der er både sært og svært lige i øjeblikket. Det gælder også de kommende konfirmander - det er sært ikke at se dem og det er svært at forberede dem til konfirmationen. Jeg besluttede, at de nu alligevel skulle lære påsken bedre at kende. Så det blev på “nymodens” vis - jeg skrev sms´er til hver enkelt af dem og bad dem løse nogle opgaver om påsken, som de fik et link til på nettet. En af opgaverne lød: “Tag et foto af et sted, hvor du føler dig velkommen”. Der kom fotos tilbage til mig med stor fantasi - bedsteforældrenes hus, idrætsklubben og sofaen hjemme i stuen. Og så kom billedet, som udløser topkarakteren hos præsten: Et billede af Brændkjærkirken. “Et sted, hvor jeg føler mig velkommen” lød teksten, der fulgte.

Det er vigtigt at huske i denne tid, hvor vi hverken besøger hinanden eller kommer i kirken, at vi også på afstand er velkomne rigtig mange steder. Hos familie, hos venner, i sportsklubberne, på arbejdet, i skolen. Og vi er velkomne i kirkerne, i Brændkjærkirken. Lige om lidt skal vi se hinanden igen, besøge hinanden, holde gudstjeneste og alt det andet, som normalt sker herhenne. Indtil da må I ikke blive i tvivl. I er velkomne!

Birgit Fur

03.04.20 Anderledes forår

Det er anderledes og besynderligt at sidde herhjemme de fleste af dagene, med mapper og PCen på spisebordet i stedet for at være på kirkekontoret med udsigten til livet på gaden. 

Nu sidderjeg her med udsigt til haven og marken, og til gårdspladsen, hvor stærene toppes lidt om de bedste boliger, duerne renoverer reden i granen, spurvehøgen prøver at lande på foderbrættet på udkig efter bytte. 

Vi har heldigvis været  benådet med et rigtig dejligt vejr, solskin og blå himmel, de sidste et par uger.

Det er forår - og forår er for mig masse at tulipaner i alle farver, i haven og i vaser indenfor.

Men ikke i år.

Det er et anderledes forår ikke blot pga. corona .

For hegnet mod marken er væk, granerne og vildæblehegnet er fældet og gravet op. Frit udsyn langt ud over marken. Men nu er der absolut også fri entré for rådyrene, nu nøjes de ikke med at sno gennem hegnet og tage en del af vores æbler, blomster og roser - nej nu har de en sand fest. De har spist ALLE  vore tulipaner. 

Her i den sidste uge har min mand fræst vores plæne op, revet og planeret. Men midt i plænen er der en lille gruppe påskeliljer, som han hele tiden har kørt udenom, selvom de er lidt i vejen for traktoren, og rådyrene spiser dem ikke.

Så nu står de står midt i haven som tegn på foråret, på påsken, på håbet og livet. 

(Enkelte af dem står dog i vasen her ved siden af min arbejdsplads)

Glædelig påske til jer alle

Vibeke

Påskeblomst hvad vil du her.

02.04.20 Lad os synge og glæde os!

Sådan oversætter Bibelen 2020 en gammel salme, som læses til påske i kirken. I vores almindelige bibel står der noget andet – eller gør der? Der står nemlig ”Lad os juble og glæde os…”. Det siger noget om, at sang og jubel er to sider af samme sag. Men vi ved det nok godt: Det er utroligt svært at være i dårligt humør, når vi synger.

Hjemme hos os synger vi med hver morgen kl. 9.05, når Phillip Faber spiller til morgensang på radioens P2 eller på DR1. Det er en god start på dagen for både børn og voksne. Så låner vi livsmod fra både musik og poesi, og vi bliver mindet om, at der findes et liv og et fællesskab, der er meget større end den lille hverdag, vi lever i lige nu.

I år kommer vi ikke til at synge påskesalmer sammen i kirken påskedag. Men måske kan vi synge dem alligevel, hjemmefra og heldigvis med Kåres hjælp – via et klik på hjemmesiden. Selv om det bliver anderledes, kan vi stadig juble over påsken, og vi kan lade tankerne rejse både tilbage og frem i tiden. Mindes de gange vi har sunget disse salmer igennem vort liv og glæde os til, vi igen skal synge dem sammen i kirken.

 

Derfor vil Kåre og jeg gerne bede alle, der har lyst, om at hjælpe os med at få lavet en Påskesalme-TOP 3.

Så:

Hvilke tre påskesalmer holder du allermest af?

Skriv dem i en mail og send dem til Maja på mnl@km.dk senest tirsdag d. 7. april.

 

Så laver Kåre en musikalsk rejse igennem de tre mest ønskede salmer og lægger det på hjemmesiden påskedag til fri afbenyttelse. Det vil forhåbentlig vække både jubel og glæde – og pege frem mod en fremtid, hvor vi igen vil kunne samles. For den kommer!   

Fred og alt godt ønskes I alle.

Bedste hilsner

Maja

Det er 1. april

og derfor den dag, hvor vi plejer at lege aprilsnar med hinanden. Her må vi kærligt snyde dem vi holder af og har tillid til. Der sker altid noget godt, når alvor og humor går hånd i hånd med kærlighed i sindet. Jeg savner i hvert fald de daglige kærlige drillerier på arbejdspladsen i denne tid. Måske vi skal øve os i også at drille kærligt ”sammen på afstand”. 

For vi har brug for hinanden! Vi kan og skal ikke leve som små isolerede øer. Det er derfor vi har bygget broer i Danmark. Og der er derfor vi hele tiden skal bygge broer til hinanden – tillidsbroer. Og sådanne broer bygges af humor, kærlige drillerier, alvor og med kærlighed til hinanden som mørtel.

 Godmorgen, stå nu op!

Stå ud af drøm og tankespind

Og stræk din tunge krop,

For ingen er alene;

Når verden lukkes ind,

Bygger vi bro fra sind til sind.

v. 5 fra sangen ”Godmorgen lille land” Højskolesangbogen 

Jeg elsker sangen Godmorgen lille land, som er skrevet til indvielsen af Storebæltsbroen i 1997.  I teksten er broen en metafor for at binde folk sammen. Naturen og folket er de bropiller, vi skal stå solidt på, for at vi kan lukke verden ind og bygge bro til hinanden. Hermed skriver sangen sig ind i en tradition for inkluderende fædrelandssange.

 I mit virke som præst giver sangen og broen som metafor rigtig god mening, for jeg ser kristendommen som inkluderende, hvor vi af Jesus opfordres, ja kaldes til at bygge livgivende, livsdelende og livshjælpende broer til hinanden – igen, igen 

God arbejdslyst og god dag!

Glad Smil fra Ole Pihl

God morgen lille land - hør den her

31.03.20 Mod er at overvinde frygten

Sådan lyder en overskrift i Politiken her til morgen og den slog sig ned i mine tanker. Hvem kender ikke dette spændingsfelt? Det må høre med til livet. Mod og frygt hænger sammen, for hvis man ikke trodser noget man frygter, er det mere end svært at kalde sig modig.

Det er slet ikke så ringe endda at frygte. Formentlig har frygten reddet vores liv flere gange allerede, og den hjælper os til ikke at blive overmodige og komme galt afsted. Ind i mellem. Når vi alligevel trodser frygten, er det fordi der er noget vi gerne vil. Noget der trækker i os. Noget vi bare gøre.

Modet har en anden følgesvend og det er håbet. Det kan være en spæd eller stærk tro på at det kommer til at gå. At det jeg springer ud i ender godt.

’Frygt ikke’ siger Biblens engle altid til mennesker som det første. ’Det er let for dig at sige’ har jeg ind i mellem lyst til at svare.

Når jeg alligevel må overgive mig til modet og håbe,t er det fordi jeg har noget for. Jeg vil leve. Og det gør jeg med en tro på, at selvom vi går gennem hårde tider, ørkenland, ja om jeg vandrer i dødsskyggens dal, som det så smukt står i de gamle skrifter, så melder livet sig igen. Det kan være en spirende glæde, et venligt blik, en fugl der synger før daggry. Det melder sig.

God påsketid til alle.

Anne Mette

29.03.20 Anemonehilsen

Kære alle, en stor og kærlig hilsen i denne forunderlige tid, hvor vi må række ud på andre måder, for at mødes.

Normalt er der hver dag morgensang i mine drenges skole. Vi forældre må gerne deltage. Det er en stor fornøjelse. En af de sange, de ville have sunget på denne tid af året, er Anemonesangen fra musicalen Ronja Røverdatter. Det er en utrolig smuk sang, som Ronja synger ved hendes første møde med skoven. Sangen er skrevet af Sebastian. At høre børnene stemme i og synge denne sang, kan smelte hjerter.

Måske skal vi i denne tid, så vidt muligt, gøre det vi plejer. F.eks. vil vi her hos os synge anemonesangen. For sommeren kommer. Ligesom Ronja, der overvældes af skoven, ved hendes møde med den, skal vi lade os overvælde af alle de gode og håbefulde ting, der også er i denne tid. F.eks. den lille anemone. Den er her, som den plejer at være. Skabt til liv og glæde, som vi også er det. 

Med bedste hilsner

Iben Munkgaard Davids, sognepræst

 

Uddrag af Anemonesangen:

”Dagen er så fuld af anemoner
Fuglefløjt og farvespil i lysekroner
Natten fuld af farlige dæmoner
Spøgefugle, troldemænd og heksekoner

Åh, anemoner
Dækker hele jorden li’som sne
Åh, anemoner
Snart får jeg vel sommeren at se”

Mel. og tekst: Sebastian

27.03.20 Et smil til jer

I mit arbejde som kirketjener holder jeg allermest af at mødes med jer – kolleger, menighed, frivillige – alle jer, der kommer i vores dejlige kirke og rører mig med jeres smil, latter, livshistorier og glimt af hverdagens byrder.  Derfor er det også jer, jeg savner allermest, når hverdagen for en stund har forandret sig, og vi ikke kan ses.

Når jeg nu for tiden ikke kan stå i kirkedøren og byde jer velkommen, får I i stedet et STORT SMIL fra mig. Et ægte og varmt smil betyder så meget – især i den her tid. Det giver ny energi, glæde, hjælper immunsystemet, dæmper stress, forlænger levetiden, løfter vores humør – listen er dejlig lang og opløftende.  Jeg har desuden læst mig frem til, at det er muligt at ændre ens indre tilstand, hvis man tvinger sig til at smile 10-15 sekunder. Det er måske et forsøg værd, hvis humøret er lidt tungt

Kærlig hilsen 

Anne

26.03.20 Corona er også godt for noget

Dagens hilsen kommer fra jeres kordegn, der sidder på kontoret i en usædvanlig stille kirke. Det er virkelig mærkeligt, at dette hus, der ellers summer af liv, nu bare er ganske tyst. Her er så stille, at jeg kan høre urets tikken. Jeg tænker, at I, kære menighed, lige som resten af befolkningen prøver at finde på noget godt at foretage jer i den nye anderledes situation, vi befinder os i.

Jeg har lyst til at fortælle jer om, hvad min datter gjorde forleden dag. Hun gik i haven med mine to børnebørn på henholdsvis 4 og 6 år. De plantede jordbær ud, og da der ikke var plads til flere rækker; men stadig var masser af udløbere, så lavede de 60 små urtepotter med jordbærplanter, og skrev på den lokale facebookside, at planterne kunne afhentes kvit og frit i carporten. Da de nåede aften var der sølle 8 planter tilbage. Jeg tænker, at de afhentede planter har givet aktivitet og planteglæde i mange hjem. Og så er der den lille detalje, at jordbærplanterne var af sorten: Corona.

Jeg forsikrer jer om, at de smager godt

Venlig hilsen

Jytte