Ungkor

Ungkoret I Brændkjærkirken er en lille forsamling af de sejeste sangglade piger fra klassetrinene 7. og opefter. Nogle af pigerne er kommet I kirken siden de var bittesmå andre er kommet ind senere. Fælles for alle er, at vi elsker at synge sammen og vi synes, at Brændkjærkirken danner den dejligste ramme: her er både hyggekroge, kager og æbleskiver på bordene og så et smukt kirkerum med lysekroner, der ligner store lysende snefnug. Det er herinde vi synger sammen. Vi synger alt muligt forskelligt. Bl.a. har vi sunget Change af Michael Jackson, Lyse nætter af Alberte, Vindens farver (disney), Overstemmer til Vær velkommen herrens år, sange af Carl Nielsen, Under stjernerne på himlen af Seebach – og alt muligt andet fed musik! Vi viser sommetider det vi kan til gudstjenester, og så er vi også begyndt at synge til bryllupper indimellem – det er virkelig sjovt.

Men jeg elsker også at synge tænker du så? – det ville da være helt vildt fedt lige at komme en tur forbi Brændkjærkirken tirsdag eftermiddag kl 16 og snakke lidt med andre sangglade på min egen alder og synge sammen med dem?!

Vi siger KOM og vær med. Du er så velkommen – og det koster ikke en krone. Tværtimod får du lidt penge for hver gang du kommer. Ring gerne til Kåre, hvis du vil vide mere. Se under Kontakt her på siden.